Æbleskuddet

Æbleskuddet - en forældreforening

Forældreforeningen Æbleskuddet
 
Forældreforeningen "Æbleskuddet" blev i sin tid dannet af 2 energiske Æblegårds-forældre, med det formål at samle ekstra penge ind til børnehaven. Det kan f.eks. være penge til den årlige Bondegårdstur, teaterture eller andre udflugter.

Æbleskuddet er siden blevet en fast del af børnehavelivet i Æblegården til stor glæde for børn og personale. Ved Æblegårdens fester i løbet af året samler Æbleskuddet bl.a. penge ind ved salg af kager og lign. til 'høje' priser - alt overskud går til børnehaven.

Nogle forældre vælger at sætte et beløb ind på Æbleskuddets konto en gang om året, mens andre løbende kommer med bidrag ved årets arrangementer. Foreningen er non-politisk og i øvrigt helt frivillig at deltage i og støtte.